Kolonihavehistorier og genstande efterlyses

Mand i rød t-shirt arbejder med en maskine.

Vi arbejder pt. på en udstilling om kolonihaverne i Ballerup Kommune. Til udstillingen har vi brug for både genstande og interiør. Har du mindre møbler, husgeråd, pynteting eller andre genstande, der har stået i eller har anden tilknytning til en kolonihave i Ballerupområdet, så er vi interesseret i enten at låne effekterne eller overtage dem til udstillingen. Det er vigtigt, at effekterne har en provinsens/historie, der relaterer til et hus eller kolonihaveforening i Ballerup Kommune. Skriv til ballerupmuseum@balk.dk og send gerne foto med.

Skriv også gerne din fortælling om livet i kolonihaven herunder. Vi vil gerne bruge din historie i udstillingen.

Livet i Lundegården

Børn leget indianere med telt og snobrødsbagning.

Lundegården i Ballerup har siden 1969 været – og er stadig – rammen om det gode liv for mange familier. Boligområdet har været kendetegnet ved et stærkt fællesskab og mange muligheder for at mødes på tværs af generationer. I Lundegården blev der afholdt et væld af arrangementer – fra pensionistfester for seniorerne til fastelavnsfester for børnene. I de mange klubber kunne beboerne dyrke et aktivt fritidsliv, f.eks. i vinklubben ”Den Gyldne Drue”, billardklubben eller fritids- og ungdomsklubben. Den store renovering i perioden 1997–2001 bød på både forandringer og udfordringer, men fællesskabet og livet i Lundegården har fortsat sat sit præg på området og beboernes hverdag.

Bor du eller har du boet i Lundegården, så skriv dine erindringer om livet her med os. Kan du huske Lundegårdens lokal-tv i starten af 1990erne? Brugte du din fritid i en af de mange klubber? Holdt du konfirmationsfesten i selskabslokalet på gården? Blev du genhuset under den store renovering? Din historie skal bruges til et pop-up museum i Lundegården i efteråret 2026.

Håndsrækningen

Håndsrækningen - demenssymbolet

Håndsrækningen er det nationale symbol for demens. Symbolet er en håndsrækning/hjælpemiddel til mennesker der lever med en demenssygdom. Vi er blevet klædt på til at tage godt imod museumsgæster med en demenssygdom. Man vil derfor møde demenssymbolet her på hjemmeside, og når man besøger museet. Se mere om symbolet her

Skrevet i Nyt

Postens historie i Ballerup 

Udstilling med postuniformer og montre

I marts 2025 meddelte Postnord, at firmaet ville stoppe med at levere breve i Danmark. Posthusene er forsvundet for længst, og pakker sender og henter vi i supermarkedet eller kiosken. I en lille udstilling i Skomagerhuset tager vi dig med på en nostalgisk tidsrejse gennem postens historie i Ballerup – fra byens første brevsamlingssted i Brødrene Reehs Kjøbmandshandel til det nybyggede moderne posthus ved Ballerup Station med postsorteringshal og stort ekspeditionslokale. Mens de voksne fordyber sig i udstillingen, kan familiens yngste lege postkontor med stempler og frimærker.

Udstillingen er udarbejdet af Ballerup Stadsarkiv sat sammen med genstande fra Ballerup Museum.  

“Kildedal – stationen uden by”

Udstilling med montre og lamper, der hænger fra loftet.

I den yderste del af Ballerup Kommune på kommunegrænsen til Egedal skal Ballerups nye bydel Kildedal By udvikles. I udstillingen tager vi dig med på en rejse gennem Kildedals historie – fra oldtidens mennesker bosatte sig her til stationen, der blev anlagt på den bare mark. I udstillingen vises blandt andet nogle af Kroppedal Museums arkæologiske fund fra udgravninger i 2022/23.

Erindringsglimt

Orkester spiller foran hus.

Sammen med “Omsorg og Bolig” Ballerup Kommune har vi udgivet fem lokalhistoriske billedbøger med fotos fra 1950erne til 90erne. Bøgerne er et redskab, der kan skabe vej til erindringer, og danne grundlag for samtaler om det levede hverdagsliv. Bøgerne er blevet foræret til alle plejehjemsbeboere i kommunen. Du kan også købe bøgerne i museumsbutikken eller læse dem her:

Majstangsfest

Mennesker i folkedanserdragter danser på græsplæne

Ballerup Folkedanserforening inviterer til majstangsfest. Der er hyggelig café ved Ryttergården fra kl. 11, og majstangen bliver pyntet på græsplænen ved Bystævnet. Kl. 14.00 bliver den pyntede majstang båret fra museet til dansepladsen bag Ryttergården, hvor der bliver danset. Se mere her

Skvalderkål – spis den

Skvalderkål

Museumshaverne rummer mulighed for mange gode oplevelser. Alle planterne har en historie og en funktion, hvad end det er som pryd- eller nytteplanter eller besværligt ukrudt.  Alle kender til skvalderkål. Forhadt af haveejere som ukrudtsplante og ofte glemt som forårets første fine grønne køkkenurt. Skvalderkål (Aegopodium podegraria) blev sandsynligvis indført i Danmark i middelalderen af munke som læge-  og køkkenurt. Den blev brugt som middel mod gigt – især podagra, deraf det latinske navn – fordøjelsesbesvær og blærelidelser. I køkkenet blev den om foråret anvendt som grøntsag i kålretter og supper.

Nu om dage bruges skvalderkålen dampet som spinat, sammen med eller i stedet for ramsløg og brændenælder i suppe.  Hakket skvalderkål kan kommes i frikadeller, i lasagne eller oven på en pizza sammen med tomat, oregano og ost.  Og ikke mindst er de små friske skud fint supplement i basilikum pesto og i salatskålen sammen med frisk salat og hvidløgsdressing eller bare som pynt. Gå efter de nyudsprungne lysegrønne blanke skud. De findes overalt. Og har man dem ikke i sin egen have, så er der rigeligt i skov og parker.

Gasværket

Luftfoto af Gæsværket

Området på Præstevænget i Ballerup, der hvor genbrugsbutikken og Ældresagen har haft til huse, er under forandring. Plejecentret Toftehaven udvides med nye boliger. Det er Boligselskabet Baldersbo, der står for dette. I de røde bygninger, der for nylig er revet ned, lå Ballerups Gasværk. Baldersbo har produceret en film om gasværket. I filmen fortæller Baldersbo’s direktør Søren B. Christiansen historien om gasværket, og kommer samtidig omkring Baldersbo’s historie. Museet har bidraget med billedmateriale til filmen.

Se fortællingen om gasværket her:

Del gerne dine erindringer om området her:

Kongens jagtgård

Christian den 4. til hest

For 400 år siden havde Frederik d. 2. (1534-88) og senere hans søn Christian 4. (1577-1648) en jagtgård i Ballerup. Oprindeligt boede kongen i private værelser på herredsfogedens gård, når han var på jagt i området. Men da boligen brændte i 1586, beordrede Frederik 2.  et særskilt jagthus med stald og gode værelser til sig selv, sin dronning og deres følge opført i sikker afstand til herredfogedens nye gård og ildsted. Jagtgården lå i det område, hvor Ballerup Rådhus ligger i dag. Da Christian 4. på sine ældre dage gik mindre på jagt i området, fik herredsfogeden lov til at drive kro i huset. Frem til 1970erne lå der stadig en kro på stedet, dog i skiftende bygninger.

Se historien om Kongens jagtgård i renæssancens Ballerup her. Filmen er lavet af Skoletjenesten Pederstrup.