Den grønne telefonboks foran Skomagerhuset er nu åben i museets åbningstid. Træd indenfor i boksen, og ring til fortiden. Hør fortællinger om livet i forstaden fra 1950erne til 70erne. Læs mere om telefonboksen her
Ring til fortiden
Lynsmedens skilt funkler i solen
Bent Grølsted, der er erfaren skiltemaler af den gamle skole, har sat Lynsmedens flotte reklameskilt i stand. Hesteskoen er blevet malet i guld. Under et lag sort lak, fandt Bent nemlig rester af guld. Det var smeden Peter Claus Pedersen, der drev smedjen fra 1899 til 1950erne, der blev kaldt for Lynsmeden. Han kunne nemlig stramme hjulringe på ca. 20 minutter, som der også står på skiltet. Smedjen blev flyttet fra Ballerup til Pederstrup i begyndelsen af 1990erne. Kig op og nyd det flotte skilt.
Læs mere om Lynsmedens Hus her
Bondens stuer
Den nye udstilling på Lindbjerggård tager form. Stuerne bliver mere og mere levende, næsten som om familien lige er gået ud af døren. En af museets frivillige medarbejdere har syet sommergardiner til klunkestuen af det fineste lette stof. I klunketiden (1880-1900) var det almindeligt, at have lette gardiner i stuen i sommerhalvåret og tungere gardiner af uld eller velour om vinteren. Vintergardinerne holdt på den sparsomme varme. Om sommeren lukkede man lyset indenfor. Vi glæder os til at åbne Lindbjerggård igen med en festlig reception fredag den 23. juni. Se mere her
Fugle i Pederstrup
I Pederstrup kan man komme tæt på mange forskellige fugle; i gadekæret svømmer ænderne, i hønsegården huserer hønsene, i det store kastanjetræ laver allikerne larm og ballade og småfugle som musvitter og solsorte kan man se overalt i træer og buske. Træd ind i den lille aktivitetsudstilling i Skomagerhuset, her kan børn og voksne sammen lege sig klogere på fugle. Klæd dig fx ud som fugl, og læg dig til rette i den store rede. Besøg også hønsegården med levende høns bag Lindbjerggård.
Erindringsglimt
Sammen med “Omsorg og Bolig” Ballerup Kommune har vi udgivet fem lokalhistoriske billedbøger med fotos fra 1950erne til 90erne. Bøgerne er et redskab, der kan skabe vej til erindringer, og danne grundlag for samtaler om det levede hverdagsliv. Bøgerne bliver foræret til alle plejehjemsbeboere i kommunen. Du kan også købe bøgerne i museumsbutikken eller læse dem her:
Majstangsfest
Ballerup Folkedanserforening inviterer til majstangsfest. Der er hyggelig café ved Ryttergården fra kl. 11, og majstangen bliver pyntet på græsplænen ved Bystævnet. Kl. 14.00 bliver den pyntede majstang båret fra museet til dansepladsen bag Ryttergården, hvor der bliver danset. Se mere her
Mormors kolonihavehus
Vi starter et nyt indsamlings- og formidlingsprojekt. Gennem de næste år har vi fokus på historien bag sommerhuse og kolonihaver i Ballerup Kommune. Sommerhusene dannede mange steder i kommunen grundlaget for parcelhuskvarterne. De store kolonihaveområder, som kommunen huser, har gennem årtierne skabt rekreativ glæde for mange mennesker. I kolonihaveområderne flytter mange mennesker, der ellers ikke bor i Ballerup, ind i sommerhalvåret. Derudover giver kolonihaverne beboere i lejligheder mulighed for at få jord under neglene. Hvis du har eller har haft sommerhus eller kolonihave i Ballerup, så skriv din historie til os. Byggede du selv sommerhuset, og blev det senere afløst af et parcelhus? Hvordan var sommerlivet i kolonihaven? Vi er også interesseret i fotografier og genstande. Ved indsendelse af fotos og historier giver du museet tilladelse til at bruge materialet til museets arbejde fx udstillinger og artikler. Skriv til ballerupmuseum@balk.dk eller herunder.
Foto: Kolonihave i sommerbyen Brøndgården i Ballerup, ca. 1980. Familien Blicher Hansen, der kom fra København, lejede jorden i 1972, og byggede herefter huset i sektioner. Foto venligst udlånt af familien.
Mød de frivillige
I 2021 producerede vi 5 små film om at være frivillig på Ballerup Museum og Egedal Arkiver og Museum. Filmene indgår forskellige på hjemmesiden og på de sociale medier. Se filmene samlet herunder. Filmene er støttet af Slots-og Kulturstyrelsen, puljen “Tilgængeliggørelse af kultur for alle – digitale tilbud til borgerne”.
Skvalderkål – spis den
Museumshaverne rummer mulighed for mange gode oplevelser. Alle planterne har en historie og en funktion, hvad end det er som pryd- eller nytteplanter eller besværligt ukrudt. Alle kender til skvalderkål. Forhadt af haveejere som ukrudtsplante og ofte glemt som forårets første fine grønne køkkenurt. Skvalderkål (Aegopodium podegraria) blev sandsynligvis indført i Danmark i middelalderen af munke som læge- og køkkenurt. Den blev brugt som middel mod gigt – især podagra, deraf det latinske navn – fordøjelsesbesvær og blærelidelser. I køkkenet blev den om foråret anvendt som grøntsag i kålretter og supper.
Nu om dage bruges skvalderkålen dampet som spinat, sammen med eller i stedet for ramsløg og brændenælder i suppe. Hakket skvalderkål kan kommes i frikadeller, i lasagne eller oven på en pizza sammen med tomat, oregano og ost. Og ikke mindst er de små friske skud fint supplement i basilikum pesto og i salatskålen sammen med frisk salat og hvidløgsdressing eller bare som pynt. Gå efter de nyudsprungne lysegrønne blanke skud. De findes overalt. Og har man dem ikke i sin egen have, så er der rigeligt i skov og parker.
Gasværket
Området på Præstevænget i Ballerup, der hvor genbrugsbutikken og Ældresagen har haft til huse, er under forandring. Plejecentret Toftehaven udvides med nye boliger. Det er Boligselskabet Baldersbo, der står for dette. I de røde bygninger, der for nylig er revet ned, lå Ballerups Gasværk. Baldersbo har produceret en film om gasværket. I filmen fortæller Baldersbo’s direktør Søren B. Christiansen historien om gasværket, og kommer samtidig omkring Baldersbo’s historie. Museet har bidraget med billedmateriale til filmen.
Se fortællingen om gasværket her:
Del gerne dine erindringer om området her: