Samtaleskab

Mænd sætter telefonboks op foran et lille hvidt hus

Vi har netop fået flyttet en grøn telefonboks til museet fra Baltorpskolen (tidligere Grantofteskolen) i Ballerup. Her stod tidligere en telefonboks på hvert lærerværelse i skolens tre afdelinger. I telefonboksen kunne lærerne uforstyrret føre private samtaler på en mønttelefon, hvor betalingen var frakoblet. Telefonboksene har formentlig fundet vej til lærerværelserne efter, de er blevet erstattet af den nye generation telefonbokse i byerne. Telefonboksen er pt. lukket af, men vi arbejder på at lave fortællinger, der skal kunne høres på en telefon inde i boksen.

I starten af 1930erne så de første telefonautomater dagens lys. Den grønne telefonboks blev designet af KTAS’s arkitekt Jens Ingwersen i samarbejde med arkitekten Fritz Koch. Den grønne telefonboks, der officielt blev kaldt for samtaleskabet, blev opsat første gang i 1934. Måløv var blandt de første byer, der fik et samtaleskab. Først i 1935 blev der opsat 15 bokse i København. I telefonboksen ringede man fra en almindelig sort bordtelefon, der var placeret på en hylde. På væggen hang en betalingsboks, hvori man kunne putte mønter til samtalen.

Projektet med telefonboksen er blevet til samarbejde med Ejendomme i Ballerup Kommune. Fra Sydbank Fonden har museet fået 20.000 kr. til at lave telefonfortællinger, der kan opleves i telefonboksen fra foråret 2023.

Skrevet i Nyt

Carmen Curlers

Hvide curlers i plastik æske

Følger du med i serien Carmen Curlers? Vi har været i museets magasiner og fundet dette fine sæt Carmen Curlers. Har du selv haft Carmen Curlers, så må du gerne fortælle os lidt om dem. Hvordan fik du dem? Var det en gave eller købte du selv? Hvad kostede de, og hvordan brugte du dem? Har du dem stadigvæk? Vi er interesseret i at få fat i endnu et sæt Carmen Curlers, som har haft til huse i Ballerup.

Fru Flint flytter ind

Dukke sidder i en stol i et dukkehus

Museet har arvet et meget fint dukkehus med håndlavet miniature interiør. Tove Palm, der var erfaren miniaturebygger, har ladet sig inspirere af den naturhistoriske samling fra Skovlunde Skole, der kan ses i skoleudstillingen. På Darwins Allé bor Fru Flint, der er pensioneret gymnasielærer. Fru Flint har i årevis undervist i naturfag, og er en passioneret samler af fagbøger, udstoppede dyr, sten, mineraler osv. Dukkehuset kan opleves i skoleudstillingen.

Tove Palm, der var medlem af miniatureforeningen Mini, døde i sommers. Museet har gennem mange år samarbejdet med Tove Palm. Tove har blandt andet lavet de tre oprindelige stationsbygninger i henholdsvis Ballerup, Måløv og Skovlunde til udstillingen om Ballerups historie. Fru Flint hus har været udstillet i 2020, som en del af udstillingen “Småt er godt”. Museet har også arvet Toves “Familiehus”, der dog endnu ikke er udstillet.

Skrevet i Nyt

Mit Pederstrup

Folkedansere i have foran gul gård med stråtag

Vær med til at hylde landsbyen, hvor museet har til huse. Mange mennesker bruger Pederstrup til gåture, afslapning og kulturelle oplevelser, her kan man følge med i årstidernes gang og opleve dyr på de omkringliggende marker. Skriv dine minder fra landsbyen gennem tiden. Hvad er dit yndlingssted? Har du været til undervisning i Pederstrup, da du gik i skole? Var det sjovt, kedeligt eller noget helt andet? Måske har du spillet teater hos KLIMA på Pederstrupgård, eller danset folkedans på Ryttergården? Fortæl, fortæl!

Landsby på kanten af Ballerup

Lokale med giner med fokedanserdragter og udstillingsbannere

Mange mennesker bruger Pederstrup til gåture, afslapning og kulturelle oplevelser, her kan man følge med i årstidernes gang og opleve dyr på de omkringliggende marker. I en udstilling i Skomagerhuset og en udendørs bannerudstilling sætter vi fokus på landsbyens historie – fra bønder og daglejere til folkedansere og amatørarkæologer.

Se Humørmarch i Pederstrup i 1970erne. Filmklip stammer fra Ballerup Krøniken:

Mød de frivillige

Mand foran hus bliver filmet

I 2021 producerede vi 5 små film om at være frivillig på Ballerup Museum og Egedal Arkiver og Museum. Filmene indgår forskellige på hjemmesiden og på de sociale medier. Se filmene samlet herunder. Filmene er støttet af Slots-og Kulturstyrelsen, puljen “Tilgængeliggørelse af kultur for alle – digitale tilbud til borgerne”.

Skrevet i Nyt

En tur på museum

Jeg hedder Sebastian, og jeg er 14 år. Jeg går i 8. klasse og har været i praktik i uge 8 på Ballerup Museum.

Jeg har været vidt omkring i denne uge som praktikant. Jeg har været i skoven med en børnehave i skoletjenesten og lede efter spor. Så har jeg også været over og besøge et plejehjem med erindringskasser og give de ældre en oplevelse. Jeg har også lavet en lille film med det nye videoudstyr, som skulle testes.

Skvalderkål – spis den

Skvalderkål

Museumshaverne rummer mulighed for mange gode oplevelser. Alle planterne har en historie og en funktion, hvad end det er som pryd- eller nytteplanter eller besværligt ukrudt.  Alle kender til skvalderkål. Forhadt af haveejere som ukrudtsplante og ofte glemt som forårets første fine grønne køkkenurt. Skvalderkål (Aegopodium podegraria) blev sandsynligvis indført i Danmark i middelalderen af munke som læge-  og køkkenurt. Den blev brugt som middel mod gigt – især podagra, deraf det latinske navn – fordøjelsesbesvær og blærelidelser. I køkkenet blev den om foråret anvendt som grøntsag i kålretter og supper.

Nu om dage bruges skvalderkålen dampet som spinat, sammen med eller i stedet for ramsløg og brændenælder i suppe.  Hakket skvalderkål kan kommes i frikadeller, i lasagne eller oven på en pizza sammen med tomat, oregano og ost.  Og ikke mindst er de små friske skud fint supplement i basilikum pesto og i salatskålen sammen med frisk salat og hvidløgsdressing eller bare som pynt. Gå efter de nyudsprungne lysegrønne blanke skud. De findes overalt. Og har man dem ikke i sin egen have, så er der rigeligt i skov og parker.