Ønsker I at blive guidet gennem museets udstillinger og få de gode historier serveret af en dygtig fortæller, så book en rundvisning. Det er primært museets dygtige og engagerede frivillige medarbejdere, der viser rundt. En rundvisning indbefatter udstillingerne om Ballerups historie, Vejen til Ballerup (storfyrstinde Olga) og Lindbjerggård. Derudover kan man efter aftale besøge købmandsbutikken, smedjen i Lynsmedens Hus, Skomagerhuset og museumshaverne. Rundvisningen kan vægtes forskelligt efter ønske.
Byvandring i Pederstrup
Det er også muligt at booke en historisk byvandring i Pederstrup. Hør om landsbyens historie, huse, gårde, nogle af landsbyens tidligere beboere og de historiske haver.
Bestilling og priser
Bestilling af rundvisninger skal ske senest 14 dage før den ønskede dato. Kontakt os på mail: ballerupmuseum@balk.dk eller tlf. 44773024 (hverdage kl. 10-15). Vi har brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, dato og tidspunkt for den ønskede rundvisningen, antal deltagere og evt. særlige ønsker til emner.
Varighed: 1-1½ time.
Pris: 60 kr. pr. person. Dog minimum 600 kr. pr. rundvisning.
Gruppestørrelse: Da udstillingslokalerne er små, er der mulighed for max 18-25 personer pr. rundvisning ad gangen afhængig af om rundvisningen foregår indenfor eller udenfor museets åbningstid. Ved store hold foregår rundvisningen som et oplæg i skolestuen, herefter gå gruppen rundt på egen hånd i udstillingerne, hvor der er mulighed for at stille rundviseren spørgsmål.
Afbestilling senest 4 dage før den bestilte dato. Ved afbestilling senere opkræves et gebyr på 300 kr. Ved udeblivelse på dagen uden forudgående afbud betales for det fulde beløb for rundvisningen. Det endelige antal deltagere aftales senest 14 dage før. Der betales for det aftalte antal deltagere med mindre, der er tale om flere deltagere end aftalt.
Rundvisning i børnehøjde
Bestil en rundvisning for børn med børneformidleren. Hør de gode historier om den russiske prinsesse i Ballerup og om de lokale bønders overfald på de svenske soldater osv. Oplev også landsbyskolen, hvor børnene sidder ved pulte, mens rundviseren agerer lærer. Bookingforespørgsel sendes til ballerupmuseum@balk.dk. med ønsket dato, tidspunkt, antal deltagere og ønsker til emne/særlige behov. Pris: 30 kr. pr. barn. Varighed: ca. en time.
Se og hør Susan fortælle om, at være rundviser på museet: