Museumsbesøg med begrænsninger

Gammel hestevogn med lad.

Ballerup Museum har åbent igen efter flere måneder med lukkede døre. Der er pt. forskellige begrænsninger i forhold til museumsbesøget. Det er kun udstillingerne på Pederstrupgård og i Skomagerhuset, der har åbent. Der er plads til 25 ad gangen på Pederstrupgård og to i Skomagerhuset. Hvis udstillingerne er fyldt bedes man vende tilbage, der er mulighed for at se udendørs udstilling og gå tur i haver og landsby i mellem tiden. Købmandsbutikken i Lynsmedens Hus kan besøges torsdage kl. 13-15 og søndage kl. 11-15. Max to kunder i butikken ad gangen. Det er ikke muligt at booke rundvisninger og andre oplevelsesbaserede tilbud. Alle hands-on aktiviteter er fjernet for at mindske smittespredning. Det er en fordel, hvis grupper fra skoler og børneinstitutioner aftaler besøget i forvejen, der evt. kan planlægges udenfor normal åbningstid. Velkommen tilbage!