Her kan du som frivillig medarbejder på Ballerup Museum holde dig orienteret om praktiske forhold, møder, ture mm.
Informationer, invitationer og mødeindkaldelser vil også blive sendt ud på mail. Eftersom, der kan ske fejl i leveringen af mails, er det vigtigt, at du selv holder dig orienteret enten via opslagstavlen her eller opslagstavlen på Lindbjerggård.

Repræsentant for de frivillige i bestyrelsen
Der sidder en repræsentant for de museumsfrivillige i bestyrelsen for Ballerup Museumsfond. Mogens Klestrup er valgt som frivilligrepræsentant.

Kontakt og koordinering
Kontaktpersoner for de frivillige arbejdsgrupper.
Ragna Lykke Wehding: Vagterne (museumsværter), smedene, familie aktiviteter samt rundvisninger med hensyn til det, der drejer sig om bookning af rundvisningerne/og rundviserne. Mette Jensen: Registrering, erindringsformidling, havehold samt rundvisninger i forhold til det faglige.
Mette Knudsen: Museumsbutikkerne.

Kontakt Ragna Lykke Wehding: rag@balk.dk og tlf. 44779014.

Kontakt Mette Jensen: mej@balk.dk og tlf. 44773090.

Kontakt Mette Knudsen: mknu@mail.dk og tlf. 29215754.

Håndbog for Frivillige, museumskort, navnebadges og arbejdstøj
Du kan få udleveret et medarbejderkort, der kan give gratis adgang til andre museer (der er dog ingen garanti, da det helt er op til det enkelte museum). Kortet er et permanent plastikkort, der tilbageleveres, hvis man stopper som frivillig. Ved forespørgsel er der også mulighed for at låne et ICOM-kort, der giver gratis adgang til danske og udenlandske museer. Lånetid max 3 dage. Der er mulighed for at få udleveret arbejdstøj forskelligt efter hvilken arbejdsgruppe, man er i. Museumskort, tøj og navnebadges udleveres ved henvendelse på kontoret. Vi har lavet en håndbog for frivillige, der fortæller om det at være frivillig på Ballerup Museum og indeholder nyttige informationer. Håndbogen for frivillige kan fås på kontoret i en trykt udgave, når du er startet som frivillig på museet.

Du kan se Håndbogen for frivillige på Ballerup Museum som en pdf her:

Rabat i museumsbutikken
Som frivillig medarbejder får du 20 % i rabat på varer i butikken i indgangen og købmandsbutikken. Fremvis dit museumskort ved køb.

Møder
Der holdes medarbejdermøder for både frivillige- og lønnede medarbejdere fire gange om året. Derudover holdes der møder i de enkelte arbejdsgrupper efter aftale. Sæt X i kalenderen mandag den 26. juni 2023 kl. 10-12. Input til dagsorden sendes til mej@balk.dk Dagsorden følger en uge inden møderne.

Se referat af medarbejdermøde den 28. februar her:

Arrangementer
Igennem året arrangeres små ture og sociale arrangementer – nogle er i de enkelte arbejdsgrupper og andre for alle frivillige. En gang om året arrangeres en tur for alle frivillige, ligesom julefrokosten er for alle.

Sommertur
Der er sommertur fredag den 18. august. Tilmeld dig turen her
Se invitation og program her:

Netværk
I samarbejde med Egedal Arkiver og Museum har vi opstartet netværk for frivillige på de to museer/arkiver, hvor I kan finde inspiration, dele jeres viden og høre foredrag/oplæg på tværs af museerne. Se kalenderen for netværksmøder.

Week of sep 19th

mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
18. september 2023
19. september 2023
20. september 2023
21. september 2023
22. september 2023
23. september 2023
24. september 2023