Her kan du som frivillig medarbejder på Ballerup Museum holde dig orienteret om praktiske forhold, møder, ture mm.
Informationer, invitationer og mødeindkaldelser vil også blive sendt ud på mail. Eftersom, der kan ske fejl i leveringen af mails, er det vigtigt, at du selv holder dig orienteret enten via opslagstavlen her eller opslagstavlen på Lindbjerggård.

Repræsentant for de frivillige i bestyrelsen
Der sidder en repræsentant for de museumsfrivillige i bestyrelsen for Ballerup Museumsfond. Mogens Klestrup er valgt som frivilligrepræsentant i bestyrelsesperioden 2018-22, og er genvalgt til næste bestyrelsesperiode.

Kontakt og koordinering
Museets to fuldtidsansatte medarbejdere er kontaktpersoner for følgende frivillige arbejdsgrupper.
Ragna Lykke Wehding: Vagterne (museumsværter), smedene, familie aktiviteter samt rundvisninger med hensyn til det, der drejer sig om bookning af rundvisningerne/og rundviserne. Mette Jensen: Registrering, erindringsformidling, havehold samt rundvisninger i forhold til det faglige.

Kontakt Ragna Lykke Wehding: rag@balk.dk og tlf. 44779014.

Kontakt Mette Jensen: mej@balk.dk og tlf. 44773090.

Om at være frivillig medarbejder på museet
Som frivillig medarbejder er man underlagt de retningslinjer, der gælder for frivilligt arbejde i Ballerup Kommune. Se museets vejledning her:

Museumskort, navnebadges og arbejdstøj
Du kan få udleveret et medarbejderkort, der kan give gratis adgang til andre museer (der er dog ingen garanti, da det helt er op til det enkelte museum). Kortet er et permanent plastikkort, der tilbageleveres, hvis man stopper som frivillig. Ved forespørgsel er der også mulighed for at låne et ICOM-kort, der giver gratis adgang til danske og udenlandske museer. Lånetid max 3 dage. Der er mulighed for at få udleveret arbejdstøj forskelligt efter hvilken arbejdsgruppe, man er i. Museumskort, tøj og navnebadges udleveres ved henvendelse på kontoret.

Rabat i museumsbutikken
Som frivillig medarbejder får du 20 % i rabat på varer i butikken i indgangen og købmandsbutikken. Fremvis dit museumskort ved køb.

Møder
Der holdes medarbejdermøder for både frivillige- og lønnede medarbejdere fire gange om året. Derudover holdes der møder i de enkelte arbejdsgrupper efter aftale. Læs referat fra møde den 1. november her:

Arrangementer
Igennem året arrangeres små ture og sociale arrangementer – nogle er i de enkelte arbejdsgrupper og andre for alle frivillige. En gang om året arrangeres en tur for alle frivillige, ligesom julefrokosten er for alle. De sociale arrangementer arrangeres i tur- og festudvalg, der nedsættes på medarbejdermøderne.

Se møder og arrangementer i kalenderen.

Se invitation og tilmelding til julearrangement torsdag den 2. december her

Netværk
I samarbejde med Egedal Arkiver og Museum har vi opstartet netværk for frivillige på de to museer/arkiver, hvor I kan finde inspiration, dele jeres viden og høre foredrag/oplæg på tværs af museerne. I vinteren/foråret 2021 har vi holdt en række online temamøder. Pt. er de forskellige grupper begyndt at mødes fysisk. Se kalenderen for netværksmøder. HUSK! Der er mini-seminar fredag den 19. november og mandag den 22. november om værtskab og levendegørelse.

Week of okt 4th
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
4. oktober 2021 5. oktober 2021 6. oktober 2021 7. oktober 2021 8. oktober 2021 9. oktober 2021 10. oktober 2021