Slaget i Ballerup – lyttebio

Mand med høj hat.

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 14/02/2027
11:00 - 12:30


Slå dig ned i Format Bios bløde sæder og hør den dramatiske fortælling om ”Slaget i Ballerup”.

I 1885 var det danske demokrati under pres. Regeringen styrede med kongens støtte landet uden om Folketinget og Landstinget. Ytringsfriheden indskrænkedes, foreninger blev forbudt og ved politiske møder skulle politiet stå ved talerstolen og overhører, at ingen sagde noget forkert om kongen og regeringen.

En søndag i maj er der politisk møde på Ballerup Kro og fra København ankommer 1.500 mennesker til det, som allerede inden mødet var døbt ”Slaget i Ballerup”. En ung liberal folketingskandidat har inviteret en af tidens markante oppositionspolitikere til at tale i krohaven, men da den gamle folketingsmand i kredsen – Kammerherre Rosen fra Søllerød – hører om det, så vælger han at møde op og med sig har en af regeringens stærkeste forsvarer. Talerne havde svært ved at trænge igennem med sine budskaber. Rundt om i krohaven er der håndgemæng, skubben og puffen. Ved talerstolen står politiet og forsøger at holde ro på flokken. Først sent om aftenen er Ballerup igen sig selv – en søvnig stationsby, langt ude på landet. ”Slaget i Ballerup” handler ikke kun om en historisk kriseperiode. Det handler også om hvordan vi har en offentlig debat. Hvordan skal vi tale vi sammen, når vi er rygende uenige?

Lydværket bliver introduceret af historiker Janus Clausen fra Skoletjenesten Pederstrup, der vil fortælle om lydværkets tilblivelse og den historiske periode, hvor ”Slaget i Ballerup” fandt sted.

Sted: Format Biograf, Ballerup Centret 2, 1. sal, 2750 Ballerup.

Pris: 80 kr. inkl. kaffe og kage. Køb billet her

Bag ”Slaget i Ballerup”
Den Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard har skabt lydværket ”Slaget i Ballerup”.

Skuespillere: Hans Henrik Clemmensen, Anders Glud Jensen, Flemming Bang, Sarah Juel Werner og Mette Frank
Instruktør: Kasper Sejersen
Lyddesign: Anders Amdisen
Producent: Sceneprojekt 2.0
Initiativ: Skoletjenesten Pederstrup
Partnere: Kulturtjenesten, Ballerup Museum, Ballerup Stadsarkiv, Ballerup Bibliotekerne og Baltoppen LIVE.
Fotos: Jacob Hansen
Tak til teatergruppen KLIMA for at hjælpe med stemning og lyd.
Forestillingen er støttet af Kulturtilskudspuljen v/Kultur- og Fritidsudvalget og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.