Søndag den 13. oktober åbner vi døren til en nostalgisk udstilling om Irma’erne i Ballerup, Måløv og Skovlunde. I foråret lukkede de sidste Irma butikker som følge af det nye supermarkedskoncept hos Coop. I Ballerupområdet havde vi allerede sagt farvel til Irma. Der har ellers ligget Irma butikker i både Ballerup, Måløv og Skovlunde. Til udstillingen har vi lånt genstande og fotografier af private blandt andet Conny Sørensen, der har haft en livslang karriere i Irma. Conny har arbejdet som henholdsvis førstedame og bestyrer i Irma i både Ballerup, Måløv og Skovlunde.
Genopfrisk minderne om de lokale Irma’er i udstillingen ”Smil det smitter – gensyn med Irma” i Skomagerhuset. Se mere her