Telefonboksen er flyttet til museet fra Baltorpskolen (tidligere Grantofteskolen) i Ballerup, hvor den i mange år har ligget i en kælder. Tidligere stod der en telefonboks på hvert lærerværelse i skolens tre afdelinger. I telefonboksen kunne lærerne uforstyrret føre private samtaler på en mønttelefon, hvor betalingen var frakoblet. Telefonboksene har formentlig fundet vej til lærerværelserne efter, de er blevet erstattet af den nye generation telefonbokse i byerne. Telefonboksen er åben i museets åbningstid, gå ind og ring til fortiden.
Du kan også høre fortællinger fra forstaden her:
Samtaleskabet
I starten af 1930erne så de første telefonautomater dagens lys. Selskabet Kjøbenhavns Telefon-Automater fik Frederiksbergs brandvæsen til at sætte en betalingstelefon i det kombinerede brand- og politialarmeringsskab, de opførte på Frederiksberg. Telefonen blev en succes, og selskabet indledte forhandlinger med Københavns Kommune om en lignende løsning. Den grønne telefonboks blev designet af KTAS’s arkitekt Jens Ingwersen i samarbejde med arkitekten Fritz Koch. Den grønne telefonboks, der officielt blev kaldt for samtaleskabet, blev opsat første gang i 1934. Måløv var blandt de første byer, der fik et samtaleskab. Først i 1935 blev der opsat 15 bokse i København. I telefonboksen ringede man fra en almindelig sort bordtelefon, der var placeret på en hylde. På væggen hang en betalingsboks, hvori man kunne putte mønter til samtalen.
Bombemanden
Fra august 1977 til maj 1978 anbragte den såkaldte bombemand fra Gladsaxe i alt 9 bomber i København og omegn. Han monterede blandt andet hjemmelavede bomber i telefonbokse, der blev udløst ved åbning af døren. Man fjernede derfor dørene i telefonboksene i hele Storkøbenhavn. Der blev også designet en bombesikker telefonboks uden dør.
