Fru Flint flytter ind

Dukke sidder i en stol i et dukkehus

Museet har arvet et meget fint dukkehus med håndlavet miniature interiør. Tove Palm, der var erfaren miniaturebygger, har ladet sig inspirere af den naturhistoriske samling fra Skovlunde Skole, der kan ses i skoleudstillingen. På Darwins Allé bor Fru Flint, der er pensioneret gymnasielærer. Fru Flint har i årevis undervist i naturfag, og er en passioneret samler af fagbøger, udstoppede dyr, sten, mineraler osv. Dukkehuset kan opleves i skoleudstillingen.

Tove Palm, der var medlem af miniatureforeningen Mini, døde i sommers. Museet har gennem mange år samarbejdet med Tove Palm. Tove har blandt andet lavet de tre oprindelige stationsbygninger i henholdsvis Ballerup, Måløv og Skovlunde til udstillingen om Ballerups historie. Fru Flint hus har været udstillet i 2020, som en del af udstillingen “Småt er godt”. Museet har også arvet Toves “Familiehus”, der dog endnu ikke er udstillet.

Skrevet i Nyt