Smeden arbejder – søndag den 26. juli kl. 11-15

Mand der står og smeder, i en smedje.

Smeden tænder op i essen i Lynsmedens Hus. Hør hammeren slå på ambolten og se gnisterne springe, når smeden viser det gamle håndværk. Bemærk! At der er adgang for 3 personer i værkstedet ad gangen.

Besøg også købmandsbutikken i den anden ende af huset, hvor købmanden sælger lakridser, hold-kæft bolcher, snurretoppe, glansbilleder, hånddrejet keramik og meget mere. Du er naturligvis også velkommen, hvis du blot vil kigge.