udendørsarealer

Til museet hører flere udendørsarealer heriblandt bondehaven, humlehaven samt græsplænen med bystævnet og bryllupstræet.

Bondehaven

Foran Lindbjerggaard finder man den gamle bondehave. Haven er på ca. 1500 kvm, og dens grundform stammer fra slutningen af 1800-tallet. Haven blev renoveret i 1970’erne efter en plan, udarbejdet af Aage Søgaard Andersen, der dengang var lektor på Landbohøjskolen. Haven er bygget op omkring et symmetrisk stisystem. Stier og græsplæne er omkranset af buksbom, der klippes en gang om året. Beplantningen er tidstypiske frugttræer, traditionelle stauder og løgplanter. Haven er anlagt syd for stuehuset med udsigt til det gamle gadekær. Foran stuehuset er der endvidere indrettet et bed med krydderurter, omgærdet af lavendel.

Når de mange løgplanter om foråret står i fuldt flor, er haven specielt et besøg værd. Haven er centreret omkring flagstangen – som det var tradition i de danske prydhaver på landet. I haven gemmer der sig forskellige nationale symboler blandt andet har ringen af buksbombuske omkring flagstangen form af en troskabsring, der symboliserer troskab mod fædrelandet.

Bryllupstræet og bystævnet
Foran Lynsmedens Hus står bryllupstræet. Historien bag træets navn er, at de nygifte efter vielsen kan drage ud i naturen og få dens velsignelse på ægteskabet. Fra hver sin side skulle ægteparret stikke hænderne igennem et hul i træet, og derefter skulle den ægteskabelige idyl være reddet i årene fremover. Desværre er hullet i Bryllupstræet vokset sammen, så de nygifte kan ikke længere stikke hænderne igennem hullet.

Nær bryllupstræet er der lavet en rekonstruktion af det gamle bystævne, der lå et andet sted i landsbyen. 7 sten er placeret rundt om træet i bystævnet. Omkring år 1800 lå der 7 gårde i Pederstrup, så var der en sten til hver gårdmand i landsbyen.

Humlehaven
Ved siden af Pederstrupgaard (i forlængelse af krydder- og dufthaven) finder man humlehaven. Før i tiden bryggede man selv øl på gårdene, og derfor var det også almindeligt at have humlehaver. Humleplanten, hvis latinske navn er Humulus lupulus, er en flerårig meget hurtigt voksende slyngplante. Den kan blive flere meter høj og i vækstperioden kan den gro 10-20 cm. i døgnet. Den har både han- og hunplanter. Det er hunplantens koglelignende blomster, der bruges til at give øllet den rette smag og balance. I dag er der stort set ingen humleproduktion i Danmark. Kun lidt hobbybetonet dyrkning. Humlen importeres fra bl.a. Tyskland, hvor den især dyrkes i Bøhmen. De store humlemarker kan opleves, når man i bil kører ned gennem Tyskland. Det er også fra dette område, vi har de ældste beretninger om humledyrkningen (ca. år 700). Planten kom til Danmark omkring år 1200.

Krydder- og dufthave
Ballerup Museums krydder- og dufthave belv færdiganlagt i sommeren 2009. Haven, der ligger øst for Pederstrupgård, er inddelt i to sektioner. Den ene del af haven er en rosenhave med forskellige gamle rosensorter. Den anden halvdel af haven er beplantet med krydderurter. Haven ligger i forlængelse af museets humlehave. Der er opstillet flere bænke i haven, så det er muligt at nyde den medbragte madpakke i den smukke have. 

Haven er sponsoreret af Dansk Hormolinmuld Aps. og Skovlunde Apotek v/ Mogens Palvad, og er anlagt i samarbejde med museets frivillige medarbejdere (havegruppen).