DE EN RS

Pederstrup


Landsbyen Pederstrup ligger i Ballerup Kommune. Den har i det store hele bevaret sit oprindelige udseende med gamle gårde beliggende omkring et lille gadekær.

Omkring år 1800 lå der 7 gårde i Pederstrup. I dag består landsbyen af privat beboelse samt 4 gårde, der huser museet, Fonden Grantoftegaard, Skoletjenesten Pederstrup og foreninger blandt andet Ballerup Folkedanserforening.

Skoletjenesten Pederstrup er en enhed i Afdeling for ”Pædagogik og Læring” i Ballerup Kommune. Skoletjenesten tilbyder læringsforløb til folkeskolerne i Ballerup Kommune med historisk indhold. Den lokal- og kulturhistoriske del af skoletjenesten har sit udgangspunkt i museets hovedområde og bruger museets samlinger og udstillinger i undervisningsforløbene.

Grantoftegaard er en øko-social virksomhed, der driver økologisk landbrug og på de omkringliggende marker finder man gårdens dyr heriblandt geder, får, køer og heste. Hver onsdag og torsdag i tidsrummet kl. 10-13 kører Grantoftegaards hestevogn ture i landsbyen.

Den Økologiske Gårdbutik lukker ned for en stund den 22. december. Grantoftegaard fortsætter naturligvis med at have deres grøntudsalg, kødsalg og hestevognskørsel - og naturligvis salg af Alle Tiders Juletræ i december måned.

I Store Peters Hus har frokost- og kagestedet Konditorgården til huse.

Det sker
23.6.19 - 31.5.20
Kongens jagtgilde - udstilling

Træd indenfor i Skomagerhuset til kongens bord. Med udgangspunkt i historien...
1.2.20 - 31.3.20
Byen i forandring - Banegårdspladsen

I et udstillingsspot på Ballerup Bibliotek sættes fokus på Banegårdspladsens...