DE EN RS

Hjælp os med at dokumentere din corona-hverdag

20. marts 2020

Øde gader, lange gåture på skovstierne, skoledag foran computeren, timevis med puslespil på spisebordet… Hjælp Ballerup Museum og Ballerup Stadsarkiv med at dokumentere corona-hverdagen i Ballerup, Måløv og Skovlunde for eftertiden. Lige nu oplever vi en virkelighed og hverdag, vi ikke har set før. Skoler, arbejdspladser, caféer osv. er lukket. For nogle betyder det stille dage, for andre ekstra travlt. Den nye hverdag påvirker os alle. Hvordan påvirker det dig? Hvordan fungerer din hverdag? Hvordan oplever du det, der sker lige nu? Hvordan går du på arbejde? Hvordan er det, at gå i skole foran computeren? Er din familie ved at drive dig til vanvid? Savner du dine kolleger eller skolekammerater?

Hjælp Ballerup Museum med at dokumentere den nye virkelighed. Send os et par linjer om din hverdag, dine oplevelser og tanker på mail. Send os også gerne et foto fx skiltning i det lokale supermarked eller en tom gade. Hvis du tager billeder af andre end dig selv, så husk at spørge dem om lov inden. Skriv gerne hvor billedet er taget.

Materialet vil blive samlet på museet og arkivet og måske anvendt en gang til fremtidige undersøgelser eller udstillinger. Vi poster ikke dine billeder og beretninger på Facebook eller hjemmeside.

Af hensyn til dokumentationen vil vi gerne have dit navn, alder, bopæl (by) og kontaktoplysninger. Men ønsker du at være anonym, er det også ok. Send dit input til ballerupmuseum@balk.dk Skriv corona-hverdag i emnefeltet.



Det sker
23.6.19 - 21.6.20
Kongens jagtgilde - udstilling

Træd indenfor i Skomagerhuset til kongens bord. Med udgangspunkt i historien...
1.3.20 - 20.12.20
Med penslen i hånden - udstilling
Den russiske prinsesse storfyrstinde Olga kom til Danmark i 1920 på flugt...