Pederstrup

Ballerup Museum ligger i landsbyen Pederstrup tæt ved Ballerup. Omkring år 1800 lå der 7 gårde i Pederstrup. I dag består Pederstrup af privat beboelse samt fire gårde, der huser museet, Fonden Grantoftegaard og forskellige foreninger. Pederstrupgaard og Lindbjerggaard samt Lynsmedens Hus danner rammerne om museet. På Ryttergaarden holder Ballerup Folkedanserforening, Ryttergaardens Spillemænd, Færøsk Forening og kommunens naturvejleder Keld Nørgaard til.

Fonden Grantoftegaard er en øko-social virksomhed, som driver økologisk landbrug med blandt andet grønsager, kvæg og får. På Grantoftegaard finder man også Gårdbutikken og i sommerhalvåret driver Grantoftegaard Traktørstedet i Store Peters Hus. Grantoftegaards aktiviteter omfatter blandt andet også kaperkørsel og besøgsvirksomhed. www.grantoftegaard.dk

Rundt om i landsbyen fx på Ryttergårdens gårdsplads er der opstillet borde og bænke, hvor skoler, institutioner og private er velkomne til at nyde deres medbragte mad.

Lidt om landsbyens historie
Pederstrup nævnes første gang omkring år 1370 under navnet Pæthersthorp. Endelsen på torp viser, at den er en udflytterby. Udflytningen har sandsynligvis fundet sted  i årene 1100-1300. Indtil reformationen i 1536 hørte gårdene under den katolske kirke. Herefter overtog kongen jorden, og børnderne kunne nu kalde sig kongens bønder. Dette var finere end at være fæstebonde under en herremand. Under Svenskekrigene 1658-60 led Pederstrup den samme skæbne som andre landsbyer, der lå rundt om København. Gårdene blev revet eller brændt ned af de svenske besættelsestropper, der opførte belejringsbyen Carlstad i Brønshøj. Beboerne i landsbyen flygtede ud i de omkringliggende skove, hvor de boede i jordhuler. I forbindelse med landboreformerne i 1780'erne blev bønderne i landsbyen, som andre steder i landet, selvejere. Landsbyens struktur har været uændret gennem århundrede. Gårdene i landsbyen blev ikke udflyttet under landboreformerne og udskiftningen. Gårdenes jord blev samlet ud fra hver enkelt gård, og gårdene blev således liggende på deres oprindelige plads rundt om gadekæret. Ligeledes har bygadens forløb rundt om gadekæret været uændret i mange hundrede år.

I slutningen af 1960'erne var gårdene i landsbyen nedrivningstruede. Ballerup Kommune havde købt Ryttergaarden, ikke for at bevare den, men for at udlægge området til industri og erhverv. I 1967 var Ryttergaardens bygninger så forfaldne, at kommunalbestyrelsen besluttede at rive dem ned. Gården blev dog redet i sidste øjeblik. Den blev sat i stand af Ballerup Folkedanserforening og andre frivillige; i 1970 var Loen færdig restaureret, i 1970 stod Hestestalden færdig og i 1978 stuehuset.  Lindbjerggaard og Pederstrupgaard blev opkøbt af Ballerup Kommune i 1969. Lindbjerggaard var i bedre stand end Ryttergaarden, og Ballerup Historiske Forening kunne derfor flytte ind på gården efter en mindre i standsættelse. Indvielsen af Lindbjerggaard som Egnsmuseum blev holdt den 28. marts 1971. Senere blev Pederstrupgaard også en del af museet.