Home Griffel og tavle Undervisningstilbud Pædagogiske profil
 

Pædagogiske profil

Pædagogsik profil for Ballerup Museum

Oplev lokalhistorien

Ballerup Museum er med sin beliggenhed i det autentiske landsbymiljø Pederstrup et historisk spor i sig selv. De gamle gårde, der er omkranset af historiske haver og et gadekær, indbyder til en totaloplevelse af livet på landet fra 1800-tallet og frem.

Museets undervisningsforløb tager afsæt i Ballerup Kommunens historie - fra de gamle landsbyer til den moderne forstad - med kobling til den nationale historie. Det er vores mål, at eleverne gennem kendskab til lokalsamfundets historie udvikler deres identitet samt videreudvikler deres forståelse af nutiden og deres forventninger til fremtiden.

Fordybelse og kreativitet

Undervisningen på Ballerup Museum er aktivitetsbaseret og gør historien levende og relevant for nutidens børn. Fx kan man i den gamle skolestue på egen krop erfare, hvordan det var at gå i skole for 100 år siden. I museets moderne undervisningslokale arbejdes der med forskellige aktiviteter, der understøtter undervisningens tema og giver eleverne mulighed for kreativitet og fordybelse. Flere af undervisningstilbuddene kan med fordel bruges tværfagligt.

Dialog og aktiv deltagelse

Undervisningsformen er dialogbaseret og procesorienteret og tager udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse, erfaring og refleksion. Det er i gennem dialog, gruppearbejde, historiefortælling, mødet med autentiske genstande og praktiske aktiviteter eleverne bliver indført i lokalområdets (kultur)historie.

Målgruppen for museets undervisningsforløb er hovedsageligt folkeskolens mellemtrin i fagene historie og dansk i kombination med de praktisk/musiske fag, men andre klassetrin/fag er også meget velkomne. Undervisningsforløbene støtter op om fælles- og slut-mål.