Home Griffel og tavle Undervisningsmateriale
 

Undervisningsmateriale

På siden her kan du downloade to hæfter med undervisningsmateriale, der kan bruges i forbindelse med besøg på museet eller til undervisning i lokalhistorie hjemme på skolen.
Begge hæfter henvender sig til børn fra 1. til 6. klasse. Fra 4.-6. klasse kan børnene selv læse hæfterne.

Hæfterne kan også bestilles i papirform på tlf. 4497 1113 til 30 kr. pr. hæfte.

liv i perstrup1800
Livet i Pederstrup omkring år 1800' handler om familien Rasmussen, der boede på Lindbjerggaard i starten af 1800-tallet. I hæftet møder man Peder og Inger og deres tre børn Stine, Niels og Hans. Hæftet fortæller om, hvordan hverdagen på gården så ud med tøjvask, madlavning, markarbejde, pasning af dyr osv. Man kan også læse om, hvordan Pederstrup så ud på den tid, og finde forskellige arbejdsforslag samt opskrifter på mad, som man spiste på landet i Danmark for 200 år siden.

Download  Livet i Pederstrup her   





Barn i Ballerup
Barn i Ballerup år 1900' handler om, hvordan det var at være barn i Ballerup Kommune for ca. 100 år siden; hvordan det var at gå i skole, hvad børnene legede og det arbejde som børnene kunne have på gårdene og i stationsbyen Ballerup.
Hæftet indeholder arbejds- og aktivitetsforslag fx hvordan man laver gammeldags legetøj - hvæsegaser og hønisser.


Download Barn i Ballerup her