DE EN RS

Frivillige


Ballerup Museum har en stor gruppe frivillige medarbejdere tilknyttet stedet. De varetager mange forskelligartede arbejdsopgaver og er uundværlige fx i forbindelse med vedligeholdelse af de historiske haver og registrering af museumsgenstande.

De frivillige medarbejdere er organiseret i arbejdsgrupper, der blandt andet tæller; haveholdet, butiksgruppen, smedene, rundviserne og registrering. Derudover deltager frivillige som hjælpere og arrangører i skoletjenesten, familieaktiviteter og ved større årstidsarrangementer.

Til museet er også tilknyttet frivillige på mere lejlighedsvis basis fx deltager lokale foreninger ved museets arrangementer – særligt til det årlige høstmarked.

Læs Lises beskrivelse af at være frivillig på Ballerup Museum:

Vil du være frivillig?

På museet har vi løbende brug for nye frivillige. Som frivillig medarbejder bliver du en del af en engageret gruppe mennesker, der gør et stort stykke arbejde og hygger sig imens.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, og der er noget for enhver fysik og kalender. Måske har du lyst til at bruge dine kvalifikationer og kompetencer efter mange år på arbejdsmarkedet, måske har du brug for erfaring til dit videre arbejdsliv eller måske vil du bare gerne være en del af museumsmiljøet?

Du skal være villig til at give noget, og til at forpligte dig i forhold til de arbejdsopgaver, du påtager dig. Dette er vigtigt i forhold til både de lønnede- og frivillige kollegaer samt museumsgæsterne. 

Det sker
7.1.18 - 4.3.18
Olga og revolutionen

Udstillingen, der i 2017 markerede 100-året for den russiske revolution...
11.2.18
Fastelavn er mit navn

Klæd dig ud som prinsesse, bondemand, astronaut eller noget helt andet...