Giv dit barn en unik fødselsdagsoplevelse
- og slip selv for forberedelser og oprydning.
På Ballerup Museum kan man holde en anderledes børnefødselsdag fyldt med leg og kreativitet. En vært guider børnene igennem dagen, hvor de klæder sig ud og leger skolebørn som i omkring år 1900. Børnene skriver med pen og blæk, regner på små tavler, ser på anskuelsestavler og leger gammeldags lege.
Til sidst nydes kagemand og saft i det oppyntede lokale. Museet klarer både oppyntning og oprydning, så du kan tage aktivt del i dagen og hyggen.