Erik Olsen – den cyklende tegner
Særudstilling på Lindbjerggaard
Dato:
10-02-2009 - 05-11-2009
Måløv Kirke, Ballerup trinbræt, udsigt over Brønshøj, motiver fra Pederstrup, Smørum Kirke, Lille Værløse osv. - den nu glemte maler Erik Olsen indfangede med sin pensel og sin blyant disse og mange andre steder. På den klassiske sorte herrecykel kørte Erik Olsen Københavns omegn tynd med staffeli spændt på cyklen og malerkassen på bagagebæreren. Genoplev forsvundne landskaber i den lille udstilling om maleren og tegneren Erik Olsen. Tidspunkt: I museets åbningstid.